Om anoreksi
For fremmede, så kan sygdommen anoreksi være en skræmmende ting at pille ved. Hvis man ikke har haft et personligt forhold til sygdommen før, så kan det altså være en mærkelig ting at skulle tage stilling til. Derfor vil jeg gerne fortælle lidt om anoreksi, så du er klædt ordentligt på, når du en dag pludselig vil blive konfronteret med sygdommen på en eller anden måde.
HVAD ER ANOREKSI?
Anoreksi er en spiseforstyrrelse som hyppigst tilfalder piger i teenagealderen. Man kan ikke selv styre om man får sygdommen, men det er oftest piger med en form for depression, eller andre sørgelige ting der er sket i deres liv.
Når disse kedelige ting er sket, så kan man miste spiselysten, og dermed sulte sig selv. Normalt er det kun i små etaper, men nogle personer er dog desværre så uheldige, at disse små perioder, tit bliver til en lang årrække med spiseforstyrelser.
Med disse sulteperioder følger der ofte meget stærke depressioner og meget lavt selvværd. Mange begynder at skære i sig selv, eller have en form for selvmordstanker. De føler sig overflødige, og føler ikke der er nogen grund til, at de overhovedet lever. Dette ser man dog kun i de værste tilfælde.
HVORDAN SER MAN OM EN PERSON HAR ANOREKSI?
Du har nok størst mulighed for at opdage det, hvis det er en person du går op og ned af hver dag. Det kan eksempelvis være en kæreste, et nært familiemedlem eller en rigtig god ven. Hvis de pludselig lukker sig meget inde, og ikke rigtig taler med nogen, så kan det være tydelige tegn på en depression.
De patienter som ender så langt ude, at de rent faktisk gør skader på sig selv, kan du også finde ar på armene, hvis de har gjort skade på sig selv. Der kan også forekomme et svært misbrug af afføringsmidler, eller trang til opkast flere gange om dagen, især efter et endt måltid.
HVORDAN HJÆLPER JEG EN MED ANOREKSI?
Den allerbedste måde du kan hjælpe en person med anoreksi, er at snakke med vedkommende. Ofte vil du dog møde stærk afvisning, men det er her din hjælp kan betyde alt. Hvis du virkelig er sikker i din sag, så skal du virkelig presse på for at få vedkommende til at åbne op. Det er nemlig kun talerøret du kan anvende i disse situationer, og det er også den bedste form for medicin du kan give en patient.
Hvis du ikke kan komme ind til personen, og hvis personen ikke åbner op, så kan du eventuelt gå til din far og mor, eller nogle af dine andre venner, og få dem til at tale med vedkommende. Hvis det er et familiemedlem, som du påtænker, er ked af det, så føler de sig måske mere trygge ved mor og far, og har derfor lettere ved at åbne op overfor dem.
Det vigtigste er, at du ikke begynder at angribe ham eller hende. Hvis de virkelig er nedtrykte, så vil det bestemt ikke hjælpe, at du bliver sur, hvis personen ikke åbner op. Du skal gå stille og roligt frem. Det er virkelig et vigtigt punkt i processen.